Fælles sangaften i Hundige Kirke

Kildebrøndes pigekor sang det italienske nummer "Signore delle Cime”

I 2010 havde Hundige kirke meldt sig som værtskirke for den årlige fælles sangaften. 10 kor og ialt 164 korister havde meldt deres ankomst, hvilket kræver en del planlægning, men da dagen oprandt var alt på plads.

Om eftermiddagen havde korene mulighed for på skift at øve sig i kirken og stemningen var høj fra begyndelsen. Korbørn løb rundt i pauserne, for sommerfuglene havde fået luft under vingerne i en sådan grad, at det næste ikke var til at sidde stille.

kl 18.30 blev dørene slået op, og kirken blev hurtigt fyldt af glade og forventningsfulde folk. Nogle afde fremmødte havde været med de tidligere år, andre havde hørt godt om de sangaftner og ville gerne opleve en sådan aften på egen krop.

De fælles sangaftner er en blandning af korenes individueller optrædender, fælles koropgaver og fælles sang, hvor alle mand synger fra både salmebogen og højskolesangbogen.

Det bleven dejlig aften, hvor man på skift fik gåsehud af at høre så mange dygtige korsangere vise deres kunnen, blev glad helt ned i maven af selv at synge sammen med omtrend 350 andre, og hvor hjertet smeltede ved synet af de yngstes glæde og stolthed over at få lov til at vise, hvad de havde lært.

Aftenen blev sluttet af med et lille glas, og mon ikke at vi er mange, der ser frem til den traditionsrige fælles sangaften 2011.

Læs mere her

 

Greve Voksenkor optrådte med salmen ”Som markens blomst henvisner fage”
Mosedes pigekor
Forside > Den fælles sangaften > 2010