Provstiets sangaften 2014

Fælles kor-koncert-aften i Greve Solrød provsti 2014  

Torsdag den 30 oktober på ”Spil dansk dagen” var der fællessang og koraften i Solrød Strandkirke med deltagelse af kor fra Hundige, Johanneskirken, Tune og Solrød.

Solrøds organister Ove Mathiesen og Lars Ruuth stod for tilrettelæggelsen sammen med provstipræst Michael Rønne Rasmussen, der som en meget veloplagt konferencier præsenterede alle sangene, der i dagens anledning var danske – dog ikke for snæversynet, vi tog med glæde  broder-landene Sverige og Norge og de nordlige dele af riget med.

Strandkirken var lige tilpas fyldt med 90 korsangere og lige så mange publikummer.

Programmet indledtes med Fælleskor, d.v.s. alle kormedlemmer på scenen, og så var det ellers  meget afvekslende med fællessang og de forskellige kor enkeltvis.

Publikum fik lov at synge med på mange sange, og det var en oplevelse, vi alle sammen nød.

Det er ikke så tit, vi har lejlighed til at synge sammen med så mange glade sangere.

Efter halvanden time sluttede et dejligt arrangement, der på alle måder var lige tilpas.

 

 

                                                                                                 Inge Bonnesen  

Forside > Den fælles sangaften > 2014