Diakonalt nærvær – fællesskab, der rækker ud

Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj
Kildebrønde sogn, februar 2014

Fællesskab er det nye modeord.

Undersøgelser viser, at manglen på fællesskab er lige så farlig som for lidt motion, rygning eller for meget mad. Fællesskab er vigtigt for både helbred og livskvalitet.

For kirken er det en del af selvforståelsen, at vi i aktiviteter og ved kirkelige handlinger inviteres til at være medlem af et fællesskab. Guds, såvel som hinandens.

Diakoni er det kirkelige fagord. Det har sit grundlag i Bibelen som den opgave, det er at tage omsorg for hinanden. Jesus siger, at vi skal have omsorg for den syge, den fremmede, den fattige den… Men diakoni kan være andet og mere end det konkrete omsorgsarbejde. Det handler også om den måde, vi vi er sammen på.

Udfordringen omkring kirkens arrangementer er, hvordan vi bedst kan støtte deltagerne til at blive en del af et fællesskab, og hvordan dette fællesskab kommer til at række ud over kirkens mure.

Hvis fællesskabet skal nå mennesker uden for kirken, bliver vi nødt til at begynde med fællesskabet indenfor, således at alle kan få en erfaring af, hvordan vi kan tage kontakt til hinanden og dele liv og hverdag med hinanden. Det handler både om de gode og de svære oplevelser og erfaringer. Det handler om, hvilke rammer vi sætter for samværet. Står bordene rigtigt, er der tid til kaffen, er det tilladt at ”spærre pladser”, siges der ”goddag” med håndtryk. Noget, der lægges mærke til og som gør en forskel for deltagerne. Den enkelte føler sig set og taget imod.

Ved at have opmærksomhed på det, som styrker samværet, kan vi arbejde mere målrettet for at styrke det kirkelige fællesskab. Fokus kan i første omgang flyttes fra de formelle og konkrete diakonale projekter som f.eks. besøgstjeneste og væresteder, til det uformelle, til samværsformen. Det giver en ny betydning for samværet.

Ved at deltagerne får større bevidsthed om, at den enkelte er vigtig i fællesskabet, er der måske flere, som efterfølgende har lyst til at indgå i andre former for diakonalt arbejde.

Se mere på Hundigekirke.dk for længere version, data og materialehenvisning.

Det diakonale nærvær defineres som den opmærksomhed, der finder sted mellem to bekendte, som endnu ikke og måske ikke har til hensigt at blive venner.

Ved at tale åbent om den diakonale fordring og giver fokus på den, kan kirken gøre en forskel, for det enkelte menneske og i samfundet, og på den måde være tro over for eget budskab og opgave.

Det uformelle samvær er grundpillen i alt fællesskab.

Det er der gode muligheder for at styrke.


Diakoniudvalget i Greve-Solrød Provsti

Kirken, menighedsrådene og frivillige spiller en vigtig rolle i dannelsen af det livgivende netværk, som forbinder tro og social praksis. Det er diakoniudvalgs opgave at styrke arbejdet til støtte for syge, svage, ensomme og gamle rundt om i kirkerne i Greve og Solrød kommuner.

Diakoniudvalget består af: 


Forside > Kirkeligt socialt arbejde > Diakoniudvalget