Sorggrupper i Greve - Solrød Provsti

Når et menneske, man elsker, dør, oplever mange mennesker, at miste fodfæste i livet, og det kan være svært for omgangskredsen at forstå den sorg, man bærer rundt på. Det kan derfor være en stor befrielse at have et frirum, hvor man kan tale med andre, der ligeledes har mistet en eller flere de holdt af. En sorggruppe kan være sådan et fristed.

I Greve–Solrød Provsti findes der følgende sorggrupper:
* En Ungesorggruppe for unge i alderen 17-25 år i Solrød.
* En Voksensorggrupper i Solrød * En voksensorggruppe i Hundige.
* En voksensorggruppe ved Karlslunde Strand * To Voksensorgrupper i Havdrup

Inden man kan begynde i sorggruppen, inviteres man til en forsamtale, hvor man bl.a. får en grundig orientering om, hvordan sorggruppen arbejder.
Alle i gruppen - ledere som deltagere - har naturligvis tavshedspligt, hvilket betyder at man frit kan lufte de mange tanker man bærer rundt på – her er det tilladt at have det, som man har det, og man kan møde andre i samme situation som dig selv. Er du interesseret i at komme i sorggruppe i enten Solrød , Hundige, Havdrup eller Karlslunde Strand, kan du henvende dig til:

* Sognepræst: Leif Ellerbek, Solrød tlf: 51151354

* Sognepræst: Rikke Marschner, Hundige tlf: 24988323

* Sognepræst: Kristine Hestbech, Havrup tlf: 40480388

* Kirkekulturmedarbejder: Astrid Pedersen, Karlslunde Strand: tlf. 46150188 / 51332146

Såfremt vi ikke kan tilbyde, at du kan starte i en af vores sorggrupper, er der fælles venteliste.
Tilbuddet er gratis, og gælder alle, der har mistet uanset, hvor man bor.


Sorggrupper i Folkekirken

Indenfor de senere år er der sket en vækst i antallet af sorggrupper med tilknytning til lokale folkekirkelige sogne. 

På den baggrund er der også taget en række centrale folkekirkelige tiltag, der skal støtte og inspirere det lokale arbejde med etablering og udvikling af arbejdet med sorggrupper:

- I løbet af 2014 udkom den første samlede undersøgelse af sorgarbejdet i folkekirken:
"Når sorgen bæres sammen".

- Samme år blev bogen "Sorggrupper i kirken" udgivet i en opdateret og revideret udgave.

- På hjemmesiden "Sorggrupper i Folkekirken" samles alle aktuelle  informationer om sorgarbejdet i folkekirken ligesom der også findes en Facebookside, der jævnligt bringer nyheder fra området. 


Bøger om sorg og sorgarbejde

På hjemmesiden "Mindet.dk" finder man en god oversigt over bøger, der er skrevet om sorg og til sørgende. Ud over titlen er der også anført en lille "anmeldelse" af hver enkelt bog.

Forside > Sorggrupper i Greve - Solrød Provsti