Tjekliste til din næste Wordpress hjemmeside

Tjekliste til din næste WordPress hjemmeside

Skal du lave ny hjemmeside? Så er der et par ting du bør overveje, da det vil kunne gøre processen meget lettere.

Hjemmesiden er i dag et vigtigt redskab for langt de fleste virksomheder da den er indgangen for vores kunder. Hvad enten de kommer via en google søgning eller et link på Facebook, så vil mange kunder lande på din hjemmeside.

Vi har samlet et par gode tips til, hvad du skal huske, når du skal lave hjemmeside.

Hav kunden i fokus

Start med at kigge på dine kunder – for det er dem der skal bruge hjemmesiden. Sæt dig ind i deres sted og lad som om at du som ny kunde besøger din hjemmeside for første gang.

Lad os antage at du for eksempel er kropsterapeut og tilbyder dine kunder at frigøre nakke eller skuldre. Så vil det være naturligt at du har dette stående på forsiden med links til de undersider, hvor man kan læse meget mere om dette.

Eller hvis du er tømrer og har specialiseret dig i at lægge nyt tag, så skal din hjemmeside ose af dette, når man kommer ind på forsiden.

Byg din hjemmeside i et CMS-system

Det er vigtigt at du bygger din hjemmeside på et system, som er fleksibelt og benyttet af mange, fremover for et lukket system, som er bygget specielt til dig.

Det kan for eksempel være WordPress, som er ét af de mest benyttede systemer, når man skal bygge ny hjemmeside. Næsten hver fjerde hjemmeside i hele verden er bygget i WordPress, så du vil altid kunne finde én i dit netværk, der også har en WordPress hjemmeside om som måske kan hjælpe dig hvis du får problemer.

WordPress er ét af de systemer som også er godt optimeret til søgemaskiner såsom Google og Bing. Det er også et vigtigt redskab, når du skal have kunder til din hjemmeside.

Derudover findes der en masse forskellige plugins eller apps, som du kan bruge til at bygge din hjemmeside. Så slipper du for at skulle ud og kode det hele fra bunden.

Hav godt styr på backup og sikkerhed

Du skal sørge for at du vælger et sted at hoste din hjemmeside, hvor der er høj sikkerhed og hvor du også er garanteret en hurtig hjemmeside.

Det er også vigtigt at der bliver taget backup af din hjemmeside, så du kan genskabe den hvis du skulle blive hacket eller der skulle ske en fejl, f.eks. når du opdaterer WordPress til nyeste version, hvilket skal gøres et par gange årligt for at sikre at du har den nyeste version.