Fordelene ved at vælge en Jura espressomaskine til arbejdspladsen
Når du skal forkæle dine medarbejdere og imponere eventuelle kunder eller klienter, så skal du helst servere en lækker kop kaffe for dem. Der findes efterhånden et væld af kaffeløsninger til virksomheder – alt lige fra kapselkaffe til større kaffemaskiner, som kan lave mange kopper hurtigt. Og så findes der Jura, som laver lækker baristakaffe som rigtig kræser om alle på kontoret.
Med en Jura espressomaskine får du et lækkert schweizisk produkt, og schweizerne er kendt for kvalitet og holdbarhed. Hvis du ikke er overbevist endnu, giver vi dig her tre fordele ved at vælge en Jura espressomaskine.
Kaffekvaliteten
Ikke nok med den liflige duft af nykværnede kaffebønner der kommer til at brede sig på hele kontoret, og gøre alle kaffetrængende, så er smagen også i top. Og det behøver man ikke være en Instagram-venlig blindsmagnings-entusiastisk kaffenørd for at kunne smage.
Der er garanti for, at selv de mest skeptiske kaffedrikkere vil kunne lide kaffen, når den er SÅ friskkværnet og brygget helt som en barista ville gøre det. Desuden kan den også lave forskellige slags kaffe, så du aldrig igen behøver tilbyde gæster og medarbejdere kaffe med de der små, ynkelige mælkebrikker der oftest kommer med en lille plastikrørepind.
Mere miljøvenlig
Ved at undgå kapselkaffe, mindsker du allerede belastningen på vores planet. En kapselkaffe er nemlig lig med unødvendigt meget affald for én kop kaffe. Derudover er der også tænkt over strømforbruget, og Jura har bestræbt sig på at mindske brugen af standby-strøm.
Som sagt er schweizisk produktion lig med kvalitet, og det gør også, at maskinerne holder længere end andre – og at det langt oftest kan betale sig at få den repareret i stedet for blot at skifte til noget nyt, hvis den skulle gå i stykker.
Stemningen
Der er altså bare noget over en kop friskkværnet, baristalavet kaffe. Når du bliver budt på en kop kaffe, og med det samme kan høre kaffekværnen arbejde, ved du, at du snart bliver forkælet. Og selve udseendet på en lækker espressomaskine kan få køkkenet på arbejdspladsen til at se eksklusivt ud.
De fleste gode kollegasnakke sker ved kaffemaskinen, og hvis kaffen smager godt, er der endnu mere grund til at mødes og snakke. Og er dine ansatte glade, og har et godt sammenhold internt, samt en god kop kaffe i hånden, så kommer det til at kunne ses på præstationerne. Så alt i alt er en Jura espressomaskine en god investering hele vejen rundt.