Historien der gjorde Erik og Preben Damgaard til milliardærer

Historien der gjorde Erik og Preben Damgaard til milliardærer

Alle husker nok dengang i 00’erne da det blev offentliggjort at Microsoft havde købt den danske virksomhed Navision for et milliardbeløb. Det var én af de første rigtig store it-erhvervshistorier og noget som man fortsat snakker om i dag.

Det hele startede tilbage i 1983, da Erik og Preben sammen med en tredje mand udgav programmet PC plus. Det blev også starten til deres erhvervseventyr med grundlæggelsen af PC&C. Og allerede i slutningen af 80’erne indgår PC&C et samarbejde med IBM da de lancerer løsningen Navigator.

Samarbejdet ophører dog i 1992, fordi man ikke kan blive enige om, hvilken platform man skal køre videre på – skal det være IBM’s platform eller platformen fra den konkurrerende Microsoft.

I 1995 kommer så den første Navision løsning kaldet Navision Financial. Samtidig lancerer Microsoft deres nyeste version af styresystemet Windows, nemlig Windows 95. Og Navision Financial er faktisk det eneste forretningsprogram i hele verden, der er designet til at køre 100% på den nye Windows platform.

Dét gør at Microsoft får øjnene op for Navision og dermed også de to brødre, Erik og Preben Damgaard. Det ender da også med at Microsoft køber Navision for 11 milliarder i 2002 og dermed bliver de to brødre mange-milliardærer.

Siden hen er Navision blevet ét af de mest benyttede økonomi programmer i Europa dog stadig med en solid platform i Danmark, da det var her det hele startede. Man har i mange år holdt fast i at udviklingen af Dynamics NAV, som det efterfølgende kom til at hedde, skulle foregå i Danmark.

Der er i løbet af årene også kommet adskillige brancheløsninger til netop Navision. Det er både den offentlige Navision Stat løsning og de mange løsninger til både detail og håndværksbranchen, som man vil kunne støde på. Og med god grund, for man har i alle årene sikret at platformen har været en stabil og pålidelig følgesvend, som har kunne tilpasse sig alle de ønsker en virksomhed har haft.

Således findes der i dag en hel række af it-konsulent virksomheder, der har specialiseret sig indenfor Navision og gjort det til deres levevej at hjælpe virksomheder med at tilpasse løsningen til deres behov. Man kan dermed sige, at Erik og Preben Damgaard har skabt en hel branche på baggrund af det program de lancerede helt tilbage i 1983, da de blot var studerende ved DTU. Det er nok de færreste universitetsstuderende, der kan prale af at have dannet grundlag for flere hundrede virksomheder der i dag aflønner flere tusinde medarbejdere og således dagligt giver mad på bordet til tusinde af husstande – ikke kun i Danmark men også resten af verden.

Det er godt gået, Erik og Preben! Tillykke med successen.