Hvad er et blogindlæg?
Hvad er et blogindlæg? Få onlineskribentens svar her.
Et blogindlæg er en artikel på en hjemmeside eller et online-forum. På virksomhedsbloggen kan du bruge dine blogindlæg til at oplyse og skabe opmærksomhed om det, du sælger.
Selve ordet blog kommer af det engelske weblog. Men det er nok længe siden, nogen har brugt det ord!
Derfor belønner Google dig for at blogge
Bloggen er en god genvej til bedre Googleplaceringer og mere trafik på hjemmeside eller webshop.
Google elsker nemlig aktive hjemmesider, hvor der er nyt content hele tiden, og som tiltrækker mange mennesker.
For når folk er glade for de informationer, de får online, så googler de endnu mere.
Det giver Google mulighed for at tjene flere gode penge på Google AdWords annoncer på Google.
Derfor: Giv folk det, de vil have på din hjemmeside – så vil Google belønne dig med bedre placeringer online!’
Hvad sker der, hvis du ikke skriver blogindlæg?
Tja, så går du let glip af de gode Googleplaceringer!
Det kan nemlig være ganske svært at få gode placeringer på Google uden blogindlæg.
Det gælder især, hvis du kun har få salgstekster på hjemmesiden.
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor stærk konkurrencen om kunderne er i forskellige brancher.
Men det vigtigste er, at blogindlæg hjælper dig med at få kontakt med de rigtige kunder og hjælpe dem på den digitale kunderejse.
Folk googler meget i dag! Vi googler, fordi vi leder efter produkter og ydelser. Men også fordi vi søger oplysninger. Faktisk har vi bedre adgang til både information og shopping-oplevelser fra hele verden end nogensinde før.
Det er en fantastisk mulighed for dig som sælger, hvis du er god til at gøre dig bemærket online.
Folk forventer nemlig, at de kan finde alle de vigtigste oplysninger på hjemmesiden, når de overvejer at købe noget. Uden at de absolut skal kontakte dig personligt. Hvis du ikke leverer oplysningerne, så handler de bare hos din konkurrent.
I dine blogindlæg har du mulighed for at give dem alle de informationer, de søger, før de er klar til at købe af dig.
Hvad handler blogindlæg om?
Det bestemmer du jo! Men hvis SEO er en vigtig del af din markedsføring, skal du sørge for, at de fleste blogindlæg handler om de spørgsmål, folk googler. Desuden skal du selvfølgelig altid lave en søgeordsanalyse, før du skriver et blogindlæg.
Her er et par idéer til blogindlæg:
- Svar på spørgsmål, folk googler om det, du sælger
- Brug bloggen til at inspirere folk til at prøve dine produkter eller ydelser
- Afkræft myter om det, du sælger.
Hvordan skrives et blogindlæg så?
Det handler dog ikke kun om, hvad du skriver om – men også hvordan du gør det!
Det er vigtigt, at du fokuserer på et emne i dine tekster. Det gør teksten meget nemmere at læse, huske og handle på.
Samtidig sikrer det, at du ikke fyrer alle dine idéer af i første blogindlæg.
Hvis du er i tvivl, om du fokuserer nok, så spørg dig selv: Hvad ville jeg skrive, hvis jeg kun havde en linje? Hvis du ikke kan svare, fokuserer du ikke nok!
Nogle typer blogindlæg er altid populære, fx:
- Spørgsmål, folk googler online om det, du sælger
- How to-guiden: “Lær at løbe fem kilometer”
- Lister: 10 tips til at nå et vigtigt mål/undgå en fiasko
- Ressourceliste: “5 steder, du kan hente gratis billeder online”
- Kontroversielle og humoristiske blogindlæg.