5 tips til en mere ergonomisk hverdag
I takt med at hverdagen bliver mere moderne og digitaliseret, er vi danskere også begyndt at sidde mere og mere inde på kontoret og foran computerskærmen. Og det er, uanset om du er aktieanalytiker eller præst!
Det sætter store krav til, at arbejdspladsen er ergonomisk indrettet, for ellers kan det føre til store skader i kroppen på længere sigt. Her er 5 tips til en mere ergonomisk hverdag:
Tip 1: Køb ergonomiske møbler
Den største positive forskel, du kan gøre i din hverdag, er at anskaffe dig nogle ergonomiske møbler. Hvis du skal sidde flere timer i en kontorstol, kan du lige så godt sikre dig, at den ikke giver rygproblemer.
På hjemmesiden http://ergonomien.dk/ kan du få alt lige fra ergonomiske stole til en computermus, der forebygger museskader.
Tip 2: Mere sollys
Det meste arbejde foregår i dag foran computerskærmen, og dermed bliver vi udsat for utrolig meget blåt lys. Mennesket har dog brug for det naturlige sollys, og det har faktisk vist sig, at vi arbejder mere effektivt i et godt oplyst lokale.
Tip 3: Mindre støj
Forskningen har vist, at støj har en større indflydelse på vores helbred og koncentration end først antaget. Sørg derfor for, at der ikke er for meget larm på kontoret, og at der er muligheder for at søge hen i mere stille omgivelser.
Tip 4: Bevæg dig noget mere
Det betyder ikke, at du skal løbe 10 kilometer hver dag, inden du tager på arbejde. Men bevæg dig mere, MENS du er på arbejde. Rejs dig af og til op fra stolen og få lidt liv i lemmerne. Tag trapperne i stedet for elevatoren. Lav en squat, når du skal ned i den nederste skuffe i arkivskabet.
Tip 5: Placer skærmen højt
Igen spiller indretningen en stor rolle: Placer din computerskærm højere oppe, så du ikke konstant bøjer hovedet nedad. Det kan nemlig give smerter i skulderområdet på længere sigt, og det påvirker faktisk din produktivitet. Så anskaf dig en ekstern computerskærm, eller læg et par bøger ned under computeren, så skærmen kommer op i øjenhøjde.